Livskrise!?

Står du et sted i livet, som ikke er nemt, hvor du ikke synes det går hurtigt nok med at få det bedre?

Sådan er det for de fleste der står i en eller anden form for livskrise.

En livskrise opstår når vi er nået til et vendepunkt i livet. Et krævende vendepunkt fordi vi enten ikke har set det komme, eller ikke ønsker det vendepunkt vi står i.

Det kan også være de svære følelser der er opstået i kølvandet på den livsforandring der er indtrådt, som er krisen for dig.

Uanset, så er det kun en periode af dit liv ..

Der kommer en tidspunkt hvor du kan mærke at livskrisen heles og til sidst forsvinder ..

Sådan er det altid med livsforandringer, der er udfordrende.

Det svære er at tolerere, at det tager tid, og tolerere at det gør ondt og er svært.

 

En livskrise må ikke …

En livskrise må bare helst ikke overtage dit liv fuldstændigt, eller vare meget mere end 6-12 måneder. Det er vigtigt, at der er bevægelse i følelserne, og at det hele tiden går fremad, selvom der er op og nedture, hvor nedturene tit kan opleves som tilbagefald.

Med det mener jeg for eksempel at du oplever at flere og flere stunder i løbet af dagen, går uden tanker om krisen. At følelserne ikke overvælder på samme måde som for nogle uger tilbage, at du får det bedre med dig selv, og tilvænner dig forandringerne mere og mere, når du kigger tilbage. Tit kan vi ikke se den positive forandring lige så hurtigt, som den indtræder. Men så snart vi kigger bagud, så kan vi godt se, at der er bevægelse.

Læs også om:  Sorg og krise

Der er en ret god tommelfinger regel om hvordan en krise skal opløse sig selv, i form af en tidsramme.

Når det går op for os, eller når vi rammes af den besked, der udløser en livskrise, så opstår der en form for chok. Enten det direkte, stort chok, eller et mere stille og snigende chok. Chok tilstanden varer en 10 minutter til 3-4 dage, så skal det opløses. En chok tilstand er den der stilhed, den der rystelse vi mærker i krop og hoved, hvor vi ikke helt er os selv på nogen måder. Hjernen arbejder langsommere…

Chokfasen leder over i en reaktions fase, hvor følelserne tager magten, leder din dag og det du tænker på. Det er en mere krævende tid! Den skal helst kun vare en 6-8 uger, hvor det bedres undervejs.

Reaktionsfasen leder over i en reparationsfase, hvor det hele begynder at aftage. Følelserne er ikke så stærke længere, men kommer og går, og livet begynder så småt at stabilisere og normalisere sig. Denne fase varer også en 6-8 uger, og leder over i en ny orienteringsfase.

Nyorienteringsfasen er der hvor du faktisk er tilvænnet forandringen. Måske stadig ikke helt tilfreds eller helt ovenpå, men lyset er ny tydeligt for enden af tunnelen, og det nye liv er begynde at være vanen.

Så den sunde og nemmeste måde at komme igennem en livskrise på varer ca. 6 måneder.

Det kommer dog helt an på graden af krise!!

En skilsmisse der vender komplet op og ned på dit liv, er ikke ovre på 6 måneder typisk.
Det er dødsfald omkring dig heller ikke.
Eller naturkatastrofe, hvor du har oplevet  panikangst og set meget grufulde ting for eksempel.

Læs også om:  Følelsernes magt

Da er vi tit oppe i 1 til 2 år, med tilbagevendende småkrise perioder, som så fader ud med årene.

Link til “Stressens 4 faser” – En god guide i faserne i en krise

 

En livskrise skal være “bevægelig” for at være sund

Men der skal være bevægelse i en krise, ellers skal du søge hjælp. Med bevægelse mener jeg op- og nedture, fremfald og tilbagefald. For ellers er der stor risiko for at dit system ikke kan komme sig af sig selv. Hvor du simpelthen sidder fast i følelserne eller chokket, og ikke bevæger dig over i nye livsglæder og nyt gåpåmod, og på den måde kan krisen køre i ring, og faktisk kunne blive til et mønster, som betegnes som en kronisk, patologisk tilstand.

…. Og mønstre kan være svære at bryde, især hvis du ikke har erfaring i det.

Hvis du sidder fast i en livskrise, altså synes at du stadig lider for meget under den, og ikke forstår hvorfor der går så lang tid at komme dig over den. Eller du bare ikke oplever at du kan blive sådan rigtig glad igen, at du føler at du er blevet en anden, på den triste måde, så vil jeg anbefale dig at søge hjælp.

Professionel hjælp som kan få dig igennem, ved hvad du går igennem og præcis ved hvordan du skal hjælpes videre, det er guld værd for dig, dit liv og dem omkring dig. Især dine børn, om du har nogle.

 

Og du er velkommen til at række ud til en uforpligtende snak med mig omkring din situation, hvis du står i efterslæbet af en livskrise. Få lidt gode råd, og eventuelt mærke efter om du skulle tage imod min hjælp.

Læs også om:  Selvværdsboost

Du kan nemmest træffe mig via en sms besked, men du er også velkommen til at sende en mail.
Det sker enten på: 26 23 57 51 eller info@gittegade.dk

 

Kærlig hilsen. Lavt selvværd