Sygemeldt med stress – hvad gør du!? Og hvad er vigtigt at vide …

I artiklen har jeg samlet viden, råd og vejledning til dig, som er sygemeldt med stress. Meningen er, at du kan drage nytte af mine erfaringer i arbejdet med stressramte igennem flere år.

Det er vigtigt at forstå din situation som stressramt, for at du kan komme godt og helskinnet igennem. Stress er ukendt land for alle der ikke er eller har været sygemeldt med stress, og det giver oftest stor utryghed. Jeg vil gerne gøre det nemmere for dig allerede mest du læser …

Sygemeldt med stress

Den største udfordring når du lige er blevet sygemeldt med stress er …

… Erkendelsen af at det er nået så vidt, at du skal sygemeldes. Erkendelsen af at du ikke kan fortsætte som du plejer, at der skal ske en forandring. Det er svært for mange at forstå de er nået til et stop-punkt.

Så rigtig mange stressramte har det meget ambivalent, for de véd jo, på en måde, at de ikke kan mere, men kan samtidigt ikke helt begribe det, eller acceptere det.
Det er en blanding af at føle skam over at skulle “give op” og tanker om omverdenens (ned)vurdering, og frygt for hvad der nu skal og vil ske.
Kombineret med ikke at have nogen som helst erfaring med at håndtere og komme ud af stress igen. Som helt klart giver frygt og stor usikkerhed.

Men der er god hjælp at hente! For professionelle behandlere er stress ikke en ukendt ting. Og der er videnskabeligt bevist, rigtig gode resultater med stressbehandling.

En anden ting, der gør det svært i starten er, at der er tit også ret meget uro i kroppen, som gør at det er svært at forstå, at der faktisk ikke er flere kræfter!

Men det er adrenalinet der driller!
Og det overlevelsesmode som hjerne kan iværksætte, giver ekstra kræfter og tanker om at vi godt “kan klare det lidt endnu”.

Men det kan hjernen kun klare i kort tid.

Vi er ikke skabt til at være i det max pressede gear over lang tid. Det skader kroppen og hjernen. Derfor opstår også de symptomer som du sikkert allerede har mødt:

➝ Dårligere hukommelse

➝ Svigtende koncentration

➝ Øget irritation eller langt mere sårbarhed og grådlabilitet

➝ Ikke overskud til at være social (ikke i særligt langt tid)

➝ Svimmelhed og kvalme

➝ Kroniske søvnproblemer

➝ Overfølsomhed overfor lys og lyde

➝ Vejrtrækningsproblemer

➝ Hjertebanken og endda panik følelser

 

Hvordan opleves det at være sygemeldt med stress?

Det er helt typisk at du vil opleve ekstra mange stærke følelser, tanker og bekymringer. Din krop vil reagere på ubehagelige måder, og du vil opleve at du presses meget hurtigere end du plejer. Din omverden mærker også at du er anderledes og ikke dig selv.

Måske kan du genkende to til 4 symptomer:

➔ Mere eller mindre konstant uro og rastløshed i kroppen

➔ Flere spændinger og smerter i kroppen

➔ Måske en følelse af panik og kraftig hjertebanken

➔ Meget mere reagerende end du er vant til at være, over det der presser eller bekymre dig mest

➔ En følelse af at være forvirret, svag og utilstrækkelig. Fordi du ikke kan det du plejer

➔ Føler dig flov og skamfuld over at du er eller skal sygemeldes

➔ Bekymret over hvad andre tænker. Hvilket kan sætte rigtig meget ubehag igang i kroppen

➔ Utålmodighed! Du synes det tager alt for lang tid at få stressen væk. Du hader tilbagefald, især efter en nogenlunde god dag

➔ Bekymringer om du nogensinde bliver rask igen

➔ Afmagt, fordi du ikke ved, hvad du skal gøre for at hjælpe dig selv. Fordi din normale måde at tilgå udfordringer og løse problemer på ikke virker, men faktisk stresser dig mere

➔ Skyldfølelse overfor familien, dine børn og din ægtefælle, fordi du ikke er tilstede, og reagerer mere følsomt end du plejer

➔ Følelsen af at være alene med det, at folk ikke helt forstår eller sådan rigtigt kan sætte sig ind i situationen

➔ Et virkeligt stort ønske og længsel efter at blive dig selv igen

➔ Frygten for fremtiden. Økonomisk, arbejdsmæssigt og privat

 

Sygemeldt med stress

Junglen af gode råd er også en udfordring

Hvad skal du stole på?

Dem der siger at Netflix er vejen ud af stress, eller dem der siger at det faktisk belaster hjernen endnu mere.

Dem ser siger at løbeture og hård træning hjalp dem, eller skal du tage hensyn til dine hormoner, og IKKE træne … ?

Hemmeligheden er at det er individuelt – MEN der er “regler”. Der er ting du absolut ikke skal og absolut skal.

“Du skal finde ro”

Selvom hormonerne drøner rundt i din krop, så er det ultra vigtigt med ro og hvile. Der skal skabes rammer for roen. Så alle unødvendige opgaver er virkelig gode at slippe eller lade andre overtage.

Alt der giver hjertebanken og indre ængstelse og uro i følelserne, er opgaver, pligter eller gøremål, som du meget gerne må undgå, videregive eller få hjælp til.

⟶ Det er super godt at sidde og stirre ud i luften, under et varmt og rart tæppe, og bare trække vejret. Skrive dine tanker og bekymringer ned!
Det er terapeutisk at få ordene og tankerne ned på skrift, frem for at de hele tiden er i hovedet.

Du tænker også tit meget mere konstruktivt, når du skriver, og du lærer dig selv at kende. Det sker overhovedet ikke når du tænker.

Da køres problemerne oftest op, og tit opstår der “fantasier” / forestillinger, som gør dig bange og endnu mere stresset. Derfor er det ubetinget en fordel, at du gøre, alt du kan for at stoppe de forestillinger.

Der er ingen grund til at udsætte dig selv for øget stress på noget som ikke reelt sker!

Sygemeldt med stress

“Du skal bevæge dig”

En god måde at abstrahere dig selv på er via bevægelse. En god rolig gåtur, en blid svømmetur eller en gyngetur i haven er gode måder at bevæge dig, men ikke overanstrenge dig.

Al forskning viser at bevægelse stressreducerer.

“Men du skal ikke dyrke hård motion i lange tidsintervaller”

INGEN hård motion mere end 10-30 minutter på en dag. Men al bevægelse er godt i den dosis din krop og hjerne har brug for.
Hvordan ved du hvor meget din dosis er!?
Ingen udmatning, kun glædes og / eller lethedsfølelse. En lille friskhed skal opstå. Der skal optår mere ro i kroppen og ro på de fysiske symptomer.

Al videnskab viser at det er skadeligt for dit hormonsystem at træne hårdt og intenst ud over 30 minutter.

“Du skal lytte til din krop” – en ubetinget fordel!

Din tilstand er din målestok! Lyt ind, lad din krop vejlede dig.

• Er den træt og svag, så hvil.

• Er den urolig og rastløs (og træt) så blid bevægelse og hvile efter.

• Hjælper Netflix på humøret, så se det den time det hjælper. Men vær opmærksom på meningsløsheden der kan snige sig ind, og den udmattethed der rigtig tit følger med. Se kun det der gør dig rolig og glad! Men brug de fleste timer af din dag uden indgribende påvirkninger.

• Drøner tankerne rundt og kroppen har mange symptomer, så bevæg dig intenst i kort tid 10-20 minutter. Kom udenfor i naturen, ring til en veninde, og stop tankerne bedst muligt – skriv dem ned.

Og tag et beroligende mantra i brug: “Alting ordner sig, det her er bare en periode” og gentag mange gange. Det gælder om at gøre din hjerne tryg, og stoppe med at frygte konsekvenser og fremtid.

“Du skal ikke lave to do lister”

… Og fortsætte med at gå over dine grænser. Men et par ting om dagen går tit rigtig fint, men ikke flere forpligtigelser end det, som en hovedregel.

“Du skal ikke starte for tidligt på arbejdet”

Det kan give et rigtig skidt tilbageslag at starte op før end din hjerne og krop er klar. Der er forskel på den del af dig der bare gerne vil tilbage og “være normal igen”, og samtidigt føler dig forpligtiget til det.

Og så den del af dig der har kontakt med din krop og hjerne, og ved hvornår faren er over dér…

Et stort hint er, at hvis du er i tvivl om det er godt at starte igen, at du faktiske et sted frygter det lidt, så er du ikke klar!

De klienter der rammes af stress anden gang, de har alle et noget længere stress forløb, og det kan have store konsekvenser.

“Du skal ikke lytte til folk, der ikke har haft reel stress selv”

Deres råd og omsorg er jo kærligt ment, eller en skjult frustration, men ofte ved de ikke nok. De kan ikke differentiere mellem dig og den nabo de har hørt, kom sig over sin stress ved at se Netflix i flere timer hver dag eller andre tilfælde… Selvfølgeligt er der undtagelser.

Men som hovedregel, er dem du lytter til, dem der behandler stressramte. Og du må gerne sige at du ikke har lyst til at tale om din stress, hvis nogen spørger og du ikke orker snakke om det!

Læs om stressbehandling

 

Hvor længe kan du forvente at din sygemelding varer?

Det afhænger fuldstændigt af hvor hårdt ramt af stress du var, inden du blev sygemeldt med stress, og hvor længe du har været stresset ..

➲ Men det er også vigtigt med den rette og hurtige hjælp. Det har en direkte indflydelse på hvor hurtigt du kommer dig. Du har brug for støtte og vejledning til at skabe en god “ny” hverdag for dig selv, og bearbejdelse af stress symptomerne. Så frygten og de udfordringer, der har presset dig kommer til at forsvinde / bliver bearbejdet, hvor du samtidigt få opbygget dit selvværd (igen – og mere til).

Jeg får desværre alt for tit folk ind i min klinik, der har gået længe med det hele selv, uden held og med mere modløshed og frygt.

➲ Det afhænger også af hvilke aftaler du har med din arbejdsgiver, din familie/partner, læge, a-kassen og jobcentret. Samt hvordan de reagerer på din sygemelding. Alle parterne har stor indflydelse på dit stress niveau, og på din stress reducering, og dermed også på længden af din sygemelding.

Så hvis samarbejdet køre glidende, vil du opleve meget hurtigere bedring, end hvis der er problemer og pres fra en uforstående part.

Frustration og frygt for møder forværrer din stress, og dér vil behandling af de følelser, være meget befriende og støttende og holde stressen fra at stige i niveau.

Det kan opleves som kompliceret og forstyrrende for dig, at du pludselig skal være i kontakt med jobcentret og kommunen. Hvor du bliver sat i en situation, hvor du skal leve op til nogle krav, som beviser at du gør noget for at får det bedre. Samtidig med at du skal finde ind i din egen ro, og egen måde at få styr på dit liv på.

Når det så er sagt, så kan det hænde at både job-center og a-kasse tilbyder rigtig gode små-forløb, som mindfulness og samtaler, der kan gavne dig.

Sygemeldt med stress

Sygemeldt med stress og aftaler med arbejdspladsen!?

Når du forlader arbejdspladsen som sygemeldt, så forlader du også ansvaret for alle de opgaver du har haft under dig. Det er en meget vigtig sætning og tilstand …

Din sygemelding sker fordi alt pres skal væk fra dig, derfor må du også selv give HELT slip. Overansvaret, som stressramte tit lider af, må slippes …

Fra det øjeblik at du er sygemeldt, er det din leders ansvar at fordele dine arbejdsopgaver ud til andre. Vi ved at det rammer alle på jobbet, men det gavner ikke nogen kollegaer eller chefer, at du holder stressen igang, ved at bekymre dig om hvordan det går “derinde”. Det er empatisk, fuld forståeligt og menneskeligt, og stadig må du fokusere på dig selv, og det der er bedst for dig lige nu.

OBS!

Der er meget tale om at det er bedst at være delvist tilknyttet til din arbejdsplads, mens du er sygemeldt. Det skulle øger chancerne for at vende hurtigt tilbage …

Det er faktisk på ingen måde min erfaring. jeg ser det modsatte ske. I min optik er det helt klart en faktor, der forlænger din stress periode.

J

 

Skrevet af Gitte Gade