Husrensning er det et nyt ord for rengøringshjælp??

Nej selvfølgelig ikke… Husrensning er udtryk for en meget smuk proces, hvor afdøde som ikke er gået mod lyset, får hjælp til at komme afsted – over på den anden side, som er stedet hvor sjælen kan få fred og gå igang med sin bearbejdningsproces af det liv det har forladt.

Hvordan ved jeg om jeg skal have mit hus renset og har brug for en husrensning?

  • Måske er der kommet en duft eller nærmere lugt, af for eksempel parfume, sved, røg eller andet
  • Måske reagerer et eller flere af dine børn med at blive bange for at være i et bestemt rum. Eller direkte siger de kan se en person du ikke kan se
  • Måske flyttes der ligefrem rundt på ting i dit hjem, eller  der er døre der smækker uden træk
  • Måske er der kulde et sted, der logisk set ikke skulle være koldt, men det føles sådan
  • Måske kan du ikke falde til, føler dig overvåget i dit hjem. Især i bestemte rum på bestemte tidspunkter

Der kan være mange måder det viser sig på…

Kan det virkelig passe at der findes ånder?

Ja hvis du spørger mig. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i en stærk tvivlen. For hvor er beviset?

For mig kom beviset, da jeg for første gang helt bevidst skulle prøve at tage kontakt til en afdød, til en person i lokalet, og så nærmest gennemgik et hjertestop.

Meget mystisk og voldsom oplevelse lige på det tidspunkt, men hvor jeg bagefter fik bekræftet både udseende af den afdøde, da personen var levende, og dødsårsagen. Som var hjertestop.

Så var det ligesom ikke helt til at ignorere, selvom det stadig kan føles lidt specielt i ny og næ.

Under en husrensning mærker jeg ikke deres dødsårsager, men nærmere noget af deres livshistorie, og årsag til at de ikke så / opdagede /fravalgte lyset, som kommer når man dør. Det er utroligt forskelligt, fra opgave til opgave, hvor meget information omkring afdøde, der bliver tydelig at læse som clairvoyant og ikke. Det er ikke noget vi jordboere bestemmer. Men der kommer dog næsten altid noget spændende viden.

Hvordan kan det være at vi pludselig kan opfange noget herhjemme?

Det er fordi, minimum én i familien er særlig åben for det. Det er solar plexus området i maven der på denne person “står åbent”, som vi i branchen siger. Det vil sige, at det er som at have tændt en kontakt, den afdøde kan se og mærke og derfor forsøger at kommunikere med.

Den afdøde kan nogle gange slet ikke være klar over at den er afdød! Men er ret frustreret og forvirret over ikke at kunne tale med de mennesker den går rundt iblandt. Andre gange er de udemærket klar over der, og længes efter at slippe for at være her. De rumsterer for at få jer til at hjælpe dem.

Hvor lang tid tager en husrensning, og hvad koster det?

Det tager ca. 1 time til halvanden. Selvfølgelig afhængigt af størrelsen af huset, og omfanget af oplevelser.

Det koster 1950 kr. op til halvanden time plus kørsel. Er det mere omfangsrigt så aftaler vi en pris, der er rimelig for os begge.

Hvordan foregår det? 

Det er vigtigt at du fortæller om dine oplevelser og at vi har en dialog omkring alles oplevelser i hjemmet. Tit er det jo flere der er berørte i familien…

… Men ellers går jeg selvfølgelig hele din bolig igennem, mærker efter hvor den afdøde holder til i dit hjem, ser hvad den har lavet af syslerier, og lytter til hvad den har af historier at fortælle.

Jeg har ikke mødt en skadelig afdød!

De beretter er langt oftest om en sorgfuld historie, med ængstelse og forvirring. Og det der følelsesmæssigt har afholdt sjælen fra at rejse videre, er også tit ting der er voldsomme og meget følelsesladet.

Nogle gange kan den afdøde have behov for at forklare sin adfærd i jeres hjem, eller bare sige jer nogle gode råd eller undskylde for at have skræmt jer. Og måske har i også noget på hjertet i vil fortælle den afdøde. Det vil jeg så formidle mellem jer.

Nogle gange er det sådan at de afdøde var meget vrede og ondskabsfulde da de levede, og den energi er stadig omkring dem. Hvilke sagtens kan gøre os bange her på jorden. Men jeg har ikke mødt, at de reelt kan skade nogle. Men gøre os bange kan de sagtens og give, den der mega creepy følelse.

Derfor er det også en vigtig ting at få lavet en husrensning, så i kan slappe af og nyde livet og jeres hjem uden den forstyrrelse.

Når den afdøde skal væk herfra

Jeg får undervejs vist, i hvilket rum eller hvilket et område af hjemmet den afdøde skal sendes afsted fra. På det sted vil jeg så udføre den teknik, der skal til for at guide den afdøde mod lyset. Jeg har næsten altid brug for at der er et vindue der er åbnet lige der på det sted, så går overgangen meget nemmere.

Og en vigtig ting er også at jeg fjerner sporene efter, så der ikke er nogen vej tilbage for den afdøde. Oftest står der en kærlig og nær relation oppe i lyset og tager imod den afdøde, som den afdøde drages af.

Efterfølgende vil jeg gå huset efter igen og samtidig rense energien i boligen.

Det er en teknik hvor jeg visualisere at hele rummet er fyldt op med hvidt lys.

Det lyder nok lidt enkelt, men energi arbejder hurtigt, når det ikke er bundet til krop eller fysisk materiale, og det er et redskab der er blevet brugt i al den tid mennesket har eksisteret. De seneste århundrede bare kun i de mere primitive og spirituelle kulturer, og derfor lidt fremmed her i vores vestlige kultur. Men det virker!

 

Glæder mig til at se digHusrensning
Kærligst