Hyppige angstanfald invaliderer livet.

Men hvad gør du for at slippe fri af angstanfald!? Få svaret her i artiklen …

Den hurtigste vej er erfaren og professionel hjælp.

Det er min helt klare holdning, og det bliver du meget klogere på som du læser siden her igennem. Det lover jeg dig …
MEN du får samtidigt også en del ting, du kan starte med allerede i dag, for at stoppe dine angstanfald.

For der er flere områder du kan sætte ind på selv. Jeg tænker altid i en palette:

⟶ Kost og kosttilskud er en vigtig bagvedliggende støttende faktor, på vejen ud af angst: Selen, jod, jern, de rette aminosyre og b-vitamin kompleks.

⟶ Genoprette hormonubalancer. Det kan nemlig sagtens ligge bag angstanfald og depression. Omvendt kan langvarige eller chok-agtige følelsesmæssige udfordringer også skabe hormonubalancer, fordi Krop sind og ånd hænger uløseligt sammen i min verden. Er der mistanke om hormonel ubalance, så er det undersøgelser og testes, der afklarer om det er sandt, og om muligt en vej at gå.

⟶ Mangel på den dybe nattesøvn er et problem når vi taler om angst. Så det er vigtigt at finde frem til det der forbedre din nattesøvn, hvis den er spoleret.

⟶ Selvhjælp
Det er, som antydet, kun noget jeg med ro i sindet anerkender, når jeg møder meget stærke og stædige mennesker. Som har et særligt drive omkring at få ting gjort. Hvor angsten ikke lammer dem. Men jeg er ikke herre over nogens beslutninger, og der er også flere metoder til at dæmpe angstanfald her i artiklen, som jeg helt klart anbefaler og skriver til dig, så du ved, hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv – allerede fra i dag.

Men det betyder ikke at jeg mener at det er bedst at klare det selv.

Min anbefaling er angstdæmpende terapi

De angstdæmpende terapi-teknikker sættes ind lige præcist overfor det, der udløser angstanfaldene.

Hvilket betyder at det du får angst omkring, tilsidst ikke længere vil trigge angsten. Det sker fordi betydningen af det der trigger dig bliver ændret til en almindelig reaktion, fremfor en overreaktion, så situationerne bliver gjort almindeligt og ufarligt, og du ikke længere skal bruge mentale kræfter og viljestyrke til at kontrollere angsten.

Det er en proces over tid. Angst er det højeste alarmberedskab, din hjerne kan iværksætte for din overlevelse, så det tager oftest noget tid, at få hjernen og nervesystemet i ro, og gjort helt tryg igen.

Det er dog muligt at få enkelte triggere, væk på én session.

Det er helt afgørende hvor meget selvkritik, vrede, skam og chok / traume der ligger gemt i dine angst triggere, i forhold til hvor hurtigt det går, med at få det helt væk.

Terapien / behandlingen skal dog dæmpe angstanfaldene både i antal og i intensitet, stortset med det samme.

Der vil altid være op og nedture i behandlingen!

Det kan gå super godt, og du har haft succes med at teste en angst-trigger-situation af, som er gået vildt godt. Og så pludselig en dag så får du angst over den trigger igen … og du troede at det var ovre for altid.

Jeg altid forsøger at forberede mine klienter på tilbagefalds situationerne, men når de står i dem så hader de dem, og glemmer meget ofte at vi har talt om det. Det er bare naturligt …

Men det er absolut det værste for mine klienter.
Fordi de føler at alt nu er tabt. Intet vil virke eller kunne hjælpe dem …

Men det passer IKKE.

Der er altid en årsag, og den finde vi frem til. Og det går hurtigtere med at få angst problematikken væk efter tilbagefaldene. Der er ligesom et system i ophelingen.

Det er helt typiske små ting, som at ignorere træthed, have haft for mange aftaler i dagene op til. At der sker noget i børnenes liv – et eller andet, der har givet en lille til større uro indeni. Som gør at triggeren vågner igen.

Men det svinder også! … En dag vil angst anfaldene være væk, selvom der er flere ting der lige presser en periode.

OBS! Der kan være undtagelser.
Mennesker der virkelig er voldsomt ramt af konstant angst og angstanfald, og må indlægges i flere omgange og perioder af deres liv. Da kan min udtalelse om, at angstanfaldene vil kunne arbejdes helt væk, ikke holde stik. Men behandling vil altid kunne hjælpe i en grad, der gør livet mere rart og tåleligt. Det vil i disse tilfælde være min anbefaling, at det er hos de offentlig instanser og psykiatrien, der først og fremmest hentes hjælp. Og sekundært vælger hjælp fra psykolog eller psykoterapeut sideløbende.

Der er trigger tanker og trigger følelser

Det vil altid de samme tanker og følelser, der trigger dine angstanfald.

Tanker som:

“Åh nej”

“Det tør jeg ikke”

“Det kan jeg ikke klare”

“Det går ikke godt”

“Åh nej, husk på sidste gang”

Trigger følelser som:

⟶ Ikke god nok

⟶ Magtesløshed – ved ikke hvad jeg skal gøre

⟶ Nervøsitet

⟶ Skam

⟶ Forkertheds følelse

⟶ Stærkt i tvivl og ubehag i kroppen

Det er også de samme udfordringer, situationer og mennesker der trigger din angst.

… Og det er meget tit, det er de sammen ting, mine klienter er bange for!

⟶ Besøg i biografen (at det er mørkt og de ikke føler at de kan komme ud og væk i en fart)

⟶ Ind i rum med mange mennesker

⟶ Ud at handle ind

⟶ Ud på en “ny rute” hen til noget nyt

⟶ Snak med kommunen og lægen, afhængigt om deres forståelse for deres situation

2 klient cases – som du kan spejle dig i

Kamilla, lad os kalde hende det.

Hun fik angst ved restaurant besøg og når hun skulle i biografen. Hendes angst kom som en stærk kvalme, hjertebanken, panik følelse i hovedet, og flugttrang.

Det kom efter en stress sygemelding fra arbejdet. En lidt anderledes stress udfordring. Da dét der fik hende “gjort mør” og gjorde at hun til sidst bare ville stoppe og komme langt væk fra den arbejdsplads, var et dagligt pres til at varetage en bestemt stillingsfunktion, hun igen og igen sagde nej til. Men det ville lederen ikke accpetere, som så havde sin måde at forsøge at få sin vilje på.

Kamilla kom til mig allerede efter 3-4 angstanfald, så det var ikke en hård nød at knække for os. Faktisk var det bare 5 gange med psykoterapi hun behøvede. Femskridt fra gang til gang.

Ida, en anden klient med et navnesynonym

Hendes angst sprang ud efter hendes fødsel og erkendelse af at hun ville skilles, allerede indenfor 10 dage efter fødslen. Baggrunden var mangeårigt lavt selvværd, forældre der var døde, en meget hård fødsel, en mand med et meget belastende humør. Men ikke mindst ekstremt lidt søvn.
Alt for mange triggere og alt for lidt ballast i sig.

Hun kom op på 10-12 angstanfald om dagen, da det var værst. Udløst af de mindste ting. Indkøb, når aftaler blev ændret, når hun ikke orkede at gøre rent, når hun ikke følte sig god nok som mor, når hun var indendørs i for mange timer af gangen.

Hun søgte terapi 4 uger efter at angstanfaldene begyndte at bryde ud.

Hendes forløb løb over 10 måneder, men angstanfaldene var væk efter 3 måneder. Angst og frygtfølelser var væk efter 7 måneder. Hun valgte at gå i terapi 2 gange om ugen. Så et helt andet forløb, meget mere intenst omkring alting. Men hun har ikke haft et angstanfald nu efter behandlingen, og det er 7 år siden.

Så jeg anbefaler på det kraftigste at du kommer afsted mod professionel og erfaren hjælp. Hurtigst muligt!

Undgå at fremprovokere angstanfald

Ved at strukturere din dag, altså ‘planlægge’ din dag og din tid med et enkelt sæt leveregler, mens du er i behandling, kan du dæmpe angsten. Det gælder om at få så mange gode timer som muligt uden angsten.

Jo mere du uforvarent får fremprovokeret angstanfaldene, jo mere lider du, jo kraftigere vil de blive, jo mere livs-bange bliver du, og jo længere tid går der før end du får det godt igen! Typisk.

Psykologer tilknyttet jobcentrene anbefaler ofte at du lige tester dig selv af. Og det ved jeg, at du også selv gerne vil, for at få bekræftet at nu går det bedre! De anbefaler det, fordi de ved at total tilbagetrækning tit medfører isolation, som er virkelig skidt for angstramte.

MEN hver ting til sin tid, og i rette dosis! Og jeg mener virkelig det her.

Jeg har set det mange gange, at for ivrige klienter, kollegaer, bekendte – og prøvet på egen krop i øvrigt -at det sætter udviklingen et skridt eller to tilbage, hvis der skrides for hurtigt frem med det her.

Ked-af-det-heden, sorgen, frygten og frustrationerne vender kraftigt tilbage, midt i at det nu faktisk gik godt og stabilt fremad.

Det er en balancegang.

Og der er altså en fase, hvor det er super vigtigt IKKE at mærke og teste angsten. Fordi din hjerne og din krop skal opleve ro. Skal opleve at der ikke er noget, at advare dig imod, ikke noget at komme i alarmberedskab over. Plus at der tit er rigeligt af mindre ting der trigger, så der skal ikke mere ind og trigge.

…. Og derefter! Derefter kan små provokationer så sættes ind.

Den fase er det super givtigt i terapien, for så kan vi sætte specifikt ind overfor den nye oplevelse, og dermed få endnu stærkere sluppet den overbevisning om, at det du gjorde er farligt. For det er det ikke. Det ved vi begge, og det skal dit forsvarssystem også vide.

Læs også om 5 ting der forværrer angstanfald – som er nemme at undgå!!

Gør gode ting for dig selv – antidope mod angstanfald

Der skal være noget hver eneste dag, der virker som anti-dope, til din angst. Det kan kræve lidt kræfter at bryde igennem en modløshed, men jeg plejer at anbefale, at tænke på det som en strategi du laver dig.

En handling der gør at du styrer dit liv. Styrer det ud af angsten. Det er et stærkt og meget vigtigt signal til din hjerne – og man kan se det ændre sig i amygdala – når du øger din medbestemmelse i dit liv. Som det er at tage en strategisk styring af det.

Det samtidigt en stimulering af dit hormonsystem, på den gode måde. Det er feelgood hormonerne, oxytocin, serotonin, dopamin og endorfin der stimuleres ved at “gøre gode ting for dig selv”.

Og de præger altså hele dit nervesystem og hjerneområderne, der er overaktive lige nu.

Hvordan stimulerer du “feelgood” hormonerne:

Ud at gå og bevæge dig i naturen.
Hold kontakt med et par mennesker du holder af, og som du kan småsludre med (ikke nødvendigvis om din angst. Bare om livet)

Er du kreativ anlagt, så er det super sundt at “lave et lille kunstværk”, have en lille stund jævnligt, hvor du arbejder med det du elsker.

Få smilet og grint. Over noget ukompliceret på youtube for eksempel. Funny videos kunne være en mulighed.

Lav dig den bedste kop kaffe, smoothie eller varme suppe, som du elsker at sidde med

Tilgiv dig selv, når alt braser! Hesten er der stadig til at kravel op på!! Igen og igen og igen.

Det er IKKE en perfekt dag du skal skabe. Det er at skabe så mange små gode følelser og rare smil, som muligt, i løbet af din dag. Det er selvomsorg.

Selvomsorg ..

Lav de aftaler du kan, der dæmper din angst og gør dig glad. For ekstroverte er det ofte at komme ud, og introverte er det ofte at blive hjemme i hulen. Og det kan skifte.

Tage en alvorlig snak med din indre kritiker

Det er et must at få din indre kritik og selv-ned-vurdering ned i vindstyrke. Helst nærmest ud af dit system. Det er ikke et knipseslag og så er det fikset, det er et løg man piller, men er du ikke startet på det endnu, så er det nu du skal gå i gang .. Det er en skjult trigger af dine anfald.

At bringe din indre kritik ned, vil også helt automatisk øge din selvværdsfølelse. Det lave selvværd, er altid et symptom der både ligger bag at angst kan opstå, og et symptom der forstærkes når du får angstanfald. For hvorfor sker det for dig? Og hvorfor kan du ikke stoppe det? Det må være dig der er forkert!? Den tankerække er helt klassisk og noget alle med en indre kritiker tænker …

Men det er en selvkritik, der bare gør alting værre. Den må ikke styre dig, det er et projekt jeg næsten ikke kan pointere nok, at du sætter ind med at forløse.

Skam og isolation

Skam er et følelses-symptom der altid følger med alle andre svære følelser. Og det er en følelse, der forstærker alle andre.

Skamfølelsen kan være skjult for os selv, altså vi kan nærmest synes at vi ikke har den. Men det har vi.

Skam er en kraftig lammende følelse, og gør det svært at være i os selv. Forkertheds-følelser er kraftige, når skammen er med ind over, og det er ofte meget svært at fortælle om de ting vi er skamfulde over.

Men tavsheden forstærker skammen, og når du har angst så forstærker det også dine angstanfald.

Den indre kritiker og skamfølelse går også tæt hånd i hånd, og gennem at bearbejde skammen og den indre kritiker vil du nå rigtig langt i at slippe fri af din angst, hele livet fremover.

Jeg håber at det er nyttig viden for dig, det jeg har skrevet.

Du er altid velkommen til at tage kontakt, for at booke en gratis afklarende snak. Hvor vi taler om dine udfordringer og lidt om hvordan jeg kan hjælpe dig.

Du træffer mig nemmest over en besked på mit mobilnummer, som er 26 23 57 51
Men foretrækker du mail, så er min mailadresse: info@gittegade.dk

FAQ omkring angstanfald

Hvad er angstanfald?

Der er overordnet 2 måder at få angst på. Det opstår enten som et angstanfald eller ligge som en mere eller mindre konstant følelse af angst.

Mange er i tvivl om forskellen på panik, angst og frygt. Og der er forskel på frygt og angst. Angst er del trin værre i intensitet og meget mere hæmmende nu og her, end frygt er. Og et panikanfald er det sammen som et angstanfald.

Et angstanfald er altså en pludselig og voldsom oplevelse af at blive rigtig, rigtig bange og frygtsom over en bestemt situation eller problem. Det er en reaktion der kommer fordi man enten står i situationen eller nærmer sig den.

Angstanfald hvad gør man?

Der er forskel på, hvad du gør, når angstanfaldet er gået i gang, og når du mærker, det er på vej.

Når det er gået igang:

Din hjerne har besluttet sig for at NU er der den-undeme-lynene meget stor fare for dig, så du SKAL reagere. Derfor pumpes der litervis af adrenalin ud i dit blod. Deeet er måske lidt overdrevet at skrive litervis, men det er stor mængder, som får din krop op i max reaktion, og det bedste er at brænde det af! Nu mens det pumper rundt i dig.

For adrenalin skal forbrændes.

OG yderligere vil din hjerne at du flygter eller går i kamp, så at prøve at tænke dig ud af det, slappe dine muskler af, tale beroligende til dig selv, det duer ikke top godt.

Husk jeg taler om at anfaldet er gået igang og kører i dig.

⟶ Det bedste du kan gøre er at bruge din krop

Det kan være at hoppe, lave mavebøjninger – det er generelt bedst at bruge kroppens forside muskler, bare stå og spænde hårdt og kraftigt i din krop let foroverbøjet, lave propelarme, så du “flygter og kæmper” på stedet.

Ud af gå med en god hastighed. for nogle er det at komme udenfor nok til at dulme og nedsætte anfaldet mange grader. Find den fysiske form der virker for dig. Afprøv hvad der virker.

⟶ ⟶ Og samtidigt trække vejret dybt, ihvertfald lige efter. Når du har kæmpet lidt og brugt kroppen, det er tydeligt for dig hvornår du kan stoppe, så gå over i at trække vejret i en rytme på 4x4x4x4.

⟶ og brug så også dine tanker konstruktivt. Der ér ikke noget akut fare, min krop overreagerer, lige om lidt er det ovre og alting ordner sig.

Tal beskyttende, roligt men bestemt til dig selv. Alting ordner sig og det her er ovre om lidt, brug det som et mantra, for dit hovede har brug for tilliden til at alting kommer til at blive fint igen, og at alting bliver godt.

⟶ Og abstraher dig selv, for det er en overreaktion en overtænkning, der leder til anfald. Din frygt og dine tanker svarer ikke til hvad der i virkeligheden kan ske eller vil ske ..

Hvad gør du når du mærker det begynder!?:

Der vil altid være noget der virker godt, og bedst for dig. for nogle er det:

⟶ At bruge vejrtrækningen

⟶ At bruge et tanke mantra: Rolig nu, alting ordner sig, jeg klarer det, det er bare … Jeg kan gå væk så snart det passer mig. Altså sætninger der gå IMOD* bekymring og spekuleren over hvad der dog ike kan ske, og hvor ubehageligt det kan, måske, kan blive.

De tanker gælder det om at stoppe! Du skal ikke tro på dig selv mod de bekymringer. Tænk over det… sker der ofte noget af det du (over) bekymre dig om!? Vær god ved dig selv, og stop dem promte. Brug nogle trygheds mantra istedet.

⟶ Rejs dig fra der hvor du er, sæt noget bevægelse igang. Det kan være simpelt og det kan være noget mere intenst. Det der virker.

Hvordan føles et angstanfald?

For at en læge, for eksempel, vil diagnosticere at du har haft et angstanfald, så skal du have haft mindst 4 af de her symptomer ki kombination:

• kroppen der ryster og/eller en kraftig indre uro / rysten og dirren

• pludselig svede kraftigt

• stakåndethed og hyperventilering – svært ved at trække vejret,

• en følelse af at blive frygtelig chokeret

• brystsmerter – et pres i brystet eller følelse af at det snørrer sammen,

• et galoperende hjerte

• svimmelhed

• kvalme

• frygt for at blive skør / sindsyg

• frygte at dø

• blive følelsesløs i kroppen, eller opleve prikken og stikken

• Og ikke mindst føle dig fuldstændig ved siden af dig selv

Symptomerne på et angstanfald vil peake til deres maximum indenfor 10 minutter, og varer som regel ikke mere end 5-11 minutter. Det er derfor det hedder et anfald! Det er godt at vide, at det ikke varer ved i umenneskelige tider.

Varer det længere tid, men mindre intensitet af symptomerne, så er det “blot” angst.

Angstanfald har det med at komme igen, når de først er opstået! Det er lang oftest det sammen ting, mennesker og situationer, der udløser og trigger anfaldene. Det kan dog være helt ubevidst for dig, hvad triggeren er. Eller det være meget tydeligt, og tit vil det opleves som højst besynderligt, fordi du stadig kan se at det ikke er livstruende. Din krop reagerer bare såndan.

Der vil være en trang til at undgå de situationer og ting, for at undgår anfaldene. Men de kan så begynde at “udvide sig” til flere og flere områder.

Dét forhindres hurtigt ved at søge hjælp. Angst kan vende tilbage til ikke-angst, og endda til end ikke at være nervøs for hverken trigger situationerne eller trigger tingene.

Hvad er et angstanfald?

At opleve lejlighedsvis angst er en normal del af livet. Imidlertid har folk med angstlidelser ofte intens, ‘overdreven’ og vedvarende bekymring og frygt for almindelige hverdagssituationer.

Ofte involverer angstlidelser gentagne episoder med pludselige følelser af intens angst og frygt eller terror, der når et højdepunkt inden for få minutter (panikanfald).

Disse følelser af angst og panik forstyrrer de daglige aktiviteter, er vanskelige at kontrollere, er ude af proportioner med den faktiske fare og kan vare længe.

Du kan undgå steder eller situationer for at forhindre disse følelser. Symptomerne kan starte i barndommen eller i teenagerårene og fortsætte i voksen alder.

Eksempler på angstlidelser inkluderer generaliseret angstlidelse, social angstlidelse (social fobi), specifikke fobier og separationsangstlidelse. Du kan have mere end én angstlidelse.

Nogle gange skyldes angst en medicinsk tilstand, der har behov for behandling. Uanset hvilken form for angst du har, kan behandling hjælpe og som mindstemål nedbringe angsten.

Når angsten ikke er knyttet til en psykiatrisk diagnose, men for eksempel opstår i følgeskab med en stressperiode eller på grund af et traume, så vil et forløb meget ofte kunne nedbringe angsten helt tilbage til et normalt sundt niveau.

Angstanfald hvorfor?

Årsagerne til at angst kan opstå, eller at frygt går over i angst for eksempel, er ikke fuldstændigt forstået eller redegjort for biokemisk. Men ud fra den psykoterapeutiske vinkel, så er lang tids indre og ydre pres, stress, samt traumer og traumatiserende oplevelser udløserne af angst og angstanfald. Altså de følelsesmæssige belastende påvirkninger, og ofte flere af dem på én gang, over længere tid.

Alle kan opleve angst og angstanfald

det er blot et spørsmål om hvor presset man bliver. Der er så stor forskel på hvor hurtigt man føler sig under for stort pres, og i hvor høj grad man har lært at tøjle sit sind og sine følelser, når frygt og angst rammer.

En militær person er trænet til at kunne modstå og momentant adskille sig fra frygten eller bruge den i kamp, så angsten ikke tager over. Det tager tid og træning at bygge den robusthed op som de mestre vores militærfolk.

Andre mennesker er ramt hårdt på selvværdet og bliver presset dagligt på deres følelse af at være “god nok”, og udvikler et større bekymrings og spekulations gen. Som gør dem mere sårbare, og dermed nemmere ofre for angsten. Det er dog IKKE alle med et lavere selvværd der får angst!

Så fordi der ikke er en “naturlov” eller ensartet årsag og reaktion, som leder til angst og angstanfald, så “forstår” man ikke årsagerne bag angst. Men det gør man jo så alligevel. Det er bare meget individuelt.

Der skal et psykisk pres til ..

Der opstår dog helt klart ikke angst, hvis man ikke udsættes for et akut traume, eller hvis man har et solid og funderet selvværd, eller er trænet i at håndtere stort pres og smerte for eksempel, eller hvis man altid holder sig fra at sætte sig i livssituationer med regulært stress på mange områder.