Undgå de her 5 ting. De fremprovokerer angst og holder den i live

1: Isolering – Du isolerer dig

Det er rigtig godt at trække dig fra de ting der fremprovokerer angst i dig. Der er et budskab i dine anfald.
Og hvis det for eksempel er bestemte mennesker, der ængster dig, så er det virkelig vigtigt at få afstand, og få styr på hvorfor de har fået den magt over dig.

Men det er rigtig skidt, at isolere dig for meget og for konsekvent. Der er IKKE noget galt med dig. Du smitter ikke og du er et meget vanskeligt sted i dit liv. Det kræver omsorg at komme forbi det, fra dig selv og andre. Så kontakt hver dag nogle mennesker der holder af dig, der gavner dig og som du holder meget af. Og meget gerne en erfaren og dygtig behandler.

En dygtig behandler er det stærkeste våben til at holde modet og håbet oppe, og hele tiden bevæge dig UD af angsten. Overblikket og den ugentlige bekræftigelse af dig, og dæmpning af alle angst symptomer, er en lettelse, der er ud over hvad du kan forestille dig.

Findes der ikke mennesker i dit liv, der kan tale med dig hver dag – eller rigtig ofte – så er det terapeuterne du skal gå efter.

Isolation forværrer angst … punktum.

Undskyld jeg er så direkte.

Men dine følelser og tanker er ikke dem, du kan læne dig op af. Få mennesker evner at spise deres angst væk, og bruge selvhjælpsbøger- og metoder, og selv få det ud af kroppen. Er du en af dem så er det blot at google, og finde din vej frem dér.

Men trækker du dig meget væk fra andre, bliver du endnu mere angst for angsten, end for det der startede den og mister du konstant troen på at det bliver bedre, at det kan forsvinde, så er det ultimativt bedst at få støtte udefra …

… Så du ikke er alene med det, og du har en, der er der for dig.

Behandling af angst ⟶ Læs mere og få hjælp her

2: Tror på tvivlen: “Det forsvinder aldrig”

Angst er så stærk en følelse, at du meget nemt falder i den tankerække, at det aldrig holder op. At det vil invalidere dig for evigt. Men det behøver det på ingen måde.

Det vil, nærmest med garanti, sikkert altid være en periode, du vil tænke tilbage på som noget af det værste. Og der er findes mennesker der er så følsomme, og uden særlig god baggrundshistorie, at det vil præge dem kraftigt hele deres liv. Men så det er også psykiatrien vi er uden i. Men det antager jeg ikke er tilfældet for dig. Selvom du måske har været inde og vende, eller kraftigt overvejer det.

Angst kan bearbejdes, så det IKKE vil være en del af dit liv, resten af dine dage.
Det kræver tid, det kræver et dybere og stærkere selvværd, det kræver et livsskifte, det kræver god støtte og hjælp. Men det er ikke ukendt for dig, tænker jeg.

Angst opstår af en grund, og jo mere selvkærligt du behandler dig selv i denne periode, jo bedre vil du ende ud efter. Jo mere du accepterer at du er på fremmed land og at hjælp er en gave, jo kortere vil perioden være, og jo mere hel er du på den anden side. Hvor du samtidigt kender dig selv meget bedre, er blevet mere robust og ved præcist hvor dine grænser er blevet overskredet for meget.

 

3: Du tænker, at det da ikke kan have noget med dit selvværd at gøre – måske …

Manglende, eller periodisk presset og forsvundet selvværd, er altid en del af problematikken i angst. Det er et must at få kigget på hvordan du behandler dig selv inden i hovedet. Hvordan du opfatter dig selv, hvordan din indre kritiker huserer, hvordan det står til med din generelle tillid til livet og dig selv. Hvordan du processer dine tanker. Hvor meget af din “tid i hovedet” går med at vurdere dig selv.

For negative, kritiske og forkertheds tanker gør angsten værre. Og de er altid bag et lavet eller et lavere selvværd.

Selvværdet kan svinge, det er ikke en fast stabil og ufravigelig størelse. Det er en oplevelse af os selv, der kan svinge som livet skrider frem og fra situation til situation. Det hedder også fra kontekst til kontekst.

Så kig også på hvordan du kan opbygge dit selvværd igen, fra bunden eller endnu stærkere …

5: Du tror på dine tanker!?

Det kan lyde pudsigt…

Men du kan ikke stole på dine opfattelse af fare nu her. Der er sat et katastrofe beredskab ind, som gør verden bliver ekstra sort og hvid. Som gør at der meget ofte kun er én løsning på dine problemer (det er der ikke) fordi du har brug for kontrol, brug for at have en plan for at få det bedre. Og den ene mulighed gør det ekstra svært at finde ro. For hvis det så ikke kan blive sådan, ja så er det virkelig ikke godt. Det er katastrofe – men kun inde i dig. Og det er faktisk normalt for mennesket at have det sådan. Det er blot særlig forstærket når du er ramt af angst.

Der er mange tanker der kører i ring, tanker der konkluderer at ting er farlige, eller at der er noget galt med dig. Og de tanker giver ubehagelige følelser. Så det er vigtigt at du bremser dem så godt du kan.

Når du tror på følelserne der følger med forestillingerne og tankern, kan du nemt komme til at dyrke dem og overidenticifere dig med dem ..

Og det er her du kan sætte ind med kontrol. Stoppe de tanker og forestillinger. Simpelthen sige højt: “Jeg fantaserer nu, og det gør mig ikke godt”. “Jeg vil ikke gå med de forestillinger”.

Så brems dig selv i at forestille dig seancer eller situationer hvor det kan gå galt, blive væmmeligt, konfliktfyldt og dermed komme til at dyrke tanker og følelser op i et leje, der bare er hæsligt.

Fantasier og forestillinger om problemer, der end ikke sker, er utroligt ærgerligt at få angstanfald af. Så stop dine forestillinger: “Det her er blot en fantasi, mine tanker der kører”. “Det har intet med virkeligheden af gøre” “Jeg vil ikke tænke videre, vil ikke”. *og abstraher dig selv.

Du er stadig dig inde bag det hele!

Du er stadig normal, bare alt for reagerende lige nu

Det er blot en periode af dit liv

Det vil ændre sig, især hvis du får hjælp til at gå igennem det.

4: Angst for angsten!?

En helt klassisk del af angsten, er angsten for angstanfald.
Det meste af tiden, kan komme til at gå med at frygte at den opstår. Sammen med mange tanker om hvorfor det sker, og hvad der er galt med dig.

Angsten for angsten, er nærmest altid en del af at have angst, og det er ofte også den sidste del af angsten der er tilbage, når triggerne er bearbejdet, og du er ved at være ovre dine angstanfald.
Frygten for om det kommer tilbage er stærk, men psykoterapi kan sikre at det ikke vil ske.

Du mærker også tit intenst efter, om du nu er ved at få et anfald. Holder øje med hvad der sker i din krop – og det skaber anfald.

Så din evne til at cleare dine tanker kommer på en hård prøve. Det bedste du kan gøre er at feje tanken væk, abstrahere dig selv, gerne med noget fysisk bevægelse, lidt hårdt eller med en god fremdrift. Gåtur med arme du svinger frem og tilbage med god kraft, for eksempel.

Prøv samtidigt også at søge mod accept af at: “Ja, lige nu er jeg bange for at få et anfald”. “Jeg har angst for angsten”! “Men det behøver jeg ikke, for lige nu er der faktisk ikke nogen REEL fare tilstede Det er bare min krop, der reagerer. Der er ingen fare der matcher den her følelse”.

De her sætninger, eller tilsvarende kan du med fordel bruge som et mantra, og gentage dem 5-10-20 gange, så du selv bearbejder din hjerne og underbevidsthed. De kan være et stærkt anti-dope til de ængstelige, bekymrede tanker.

 

Har du været ret godt kørende? Lige indtil …

Du pludselig oplever det STOP hvor angsten brød ud?

Men lige for lidt siden gik det da super… Eller du har nok oplevet, at der har været et pres siden den fyring, siden dit barns fødsel, siden den nye chef kom til eller den nye kollega. Eller der hvor du blev presset for vildt til at gøre noget du overhovedet ikke havde lyst til. Eller der hvor du blev overfuset eller overfaldet (måske enda mange gange?).

Optakten til angst er en frygt eller en afmagt, et større ubehag der har ligget og luret over tid, som ikke processes eller bearbejdes nok af sig selv.

Det gør dit system sårbart, og sætter frygten på dagsordenen.

Hvor det lige pludseligt bliver for meget, eller der opstår endnu en ubehagelig ting -lige dét der var for meget, og så bryder angstanfaldene ud.

Du kan også være hetzet af en autoritet over tid, og på den måde blive “mør”, rigtig, rigtig ked af det, og pludseligt mærke at nu går kroppen agurk. Der kommer panik på.

Pludselig overfald eller røveri, er anderledes på den måde, der jo ikke har været noget helt tydeligt der har ligget og luret. Det skete bum en dag. Her er angst triggeren er anderledes, men måden at undgå forværringer på er ikke anderledes.

 

Det er næsten tilfældigt, hvad hjernen beslutter sig for, at du skal være bange for …

Der kan sagtens være en sammenhæng mellem hvad der trigger din angst og hvad du har oplevet forud.

Men tit er det de samme ting, folk er bange for, uanset hvad der har sat det igang!?
Indkøb, lukkede rum – som biografen, menneskemængder, situationer hvor man føler sig utilstrækkelig (med eller uden grund). Offentlige toiletter, uforudsete ændringer i din plan for dagen – for eksempel aflysninger, eller at det bare ikke blev som du havde forberedt dig på. Møder med folk som opleves som autoriteter ..

Og det kører meget typisk i en form for dagsrytme. For nogle er starten på dagen frygtelig, og det er i morgen og formiddagstimerne der kæmpes. For at falde helt til ro om aftenen.

For andre er det morgenerne der er den gode tid og stund, og aftenen bliver udfordrende..

 

Er du lammet af mangel på forståelse for, hvorfor det er sket?

Måske tænker du: Kan det passe at “det der” førte til angst?? “Hvordan, Hvorfor” og “Hvorfor mig”?

Det er helt klassiske spørgsmål …

Og svarene er: Ja, det kan godt passe. Du er på en eller anden måde blevet presset til et limit. Et limit du ikke havde set komme, eller på nogen måde troede kunne opstå. Sikkert fordi vi ikke rigtig ved så meget om angst, før end vi selv oplever det. Eller ser det på tæt hold. Og stadig kan det føles som om noget komplet fremmed. Og heldigvis for det. For ellers ville vi jo gå og frygte det! – Og fremprovokere det …. Så det er godt, at det er fortrængt.

Men det har intet med nogen form for straf at gøre !

Så spørgsmålet “Hvorfor mig”, kan med stor fordel laves om til: Hvad bragte mig hertil? Hvor mærkede jeg mit limit, og overskred det. Hvor kunne jeg have sagt fra. Og hvad blev jeg presset af, der gjorde at jeg ikke sagde fra. Hvad var jeg bange for, hvad ignorerede jeg af signaler fra mig selv til mig selv …

Så du opbygger en forståelse for dig selv, en vidensboks, som du kan høste selvkærlighed fra, forståelse og fred igennem …

 

Hvad kan du bruge din angst periode til?

Til at lære noget om dine grænser. Mærke hvad der er godt for dig og ikke… Angst varsler rigtig tit en livsændring, ihvertfald en ændring i forhold til dig selv … Meget direkte sagt.

Jeg ved godt at det er hammer svært at sætte noget positivt i forbindelse med angst anfald, men hvis det lykkes, så heles du bedre, og det kan give en form for mening. En form for noget du i det mindste kan trække noget livserfaring ud af og bruge aktivt, når det er forbi. Det sætter din situation i et andet lys.

Når den tilgang mesters, så er du tæt på at være fri for angst, og kan se enden af tunnelen. I starten hvor det hele ramler, da vil det være væsentligt sværere for dig at acceptere …

Heldigvis er der ikke en eneste i min klinik, der ikke får den her del med sig. Det er guld værd.

 

Stress og angst

Hvis det er stress der har udløst angst, og du gerne vil se om du ikke kan håndtere det selv … Hvor du er i tvivl om, hvad du egentlig skal gribe an med. Så har jeg lavet en stressguide: “Få kontrol over stressen”. Hvor der er rigtig mange, effektive, gode og virksomme teknikker til at stoppe angst og stress reaktioner.

Læs mere her ⟶ 

Skal du have hjælp af mig?

Så står jeg til din rådighed, selvfølgelig.
Det kan starte med at vi afsætter lidt tid til en uforpligtende snak, hvor vi finder ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Jeg er nemmest at få kontakt med via beskeder på telefonen. Det er på 26 23 57 51
Men er du mailtypen, så har jeg mailadressen: info@gittegade.dk

 

Alt det bedste til dig
Kærlig hilsen

 

Angst