Dejlig nem Mini Meditation

Jeg elsker personlig selv denne fine lille meditation. Nu videregiver jeg den til dig, så du kan finde ro i kroppen og få kontakt til vigtige følelsesmæssige tilstande, som er nødvendige, når du gerne vil have styrket dit selvværd.

I min video, som der er linket til lidt længere nede, forklarer jeg det hele, og gennemgår selvfølgelig meditationen ❤

NB! Altså jeg tror youtube gør det med vilje!! Finder et sted i videoen, hvor man ser pænt fjoget ud, og lader det være startbilledet. Prøv at se billedet, jeg ligner en der skal til at dåne … hehe
Men pyt – vi skal også “motionere” smilet ? ?

Clairvoyant, terapeut og health Mentor Gitte Gade

Opsummeret – Hvad gør du:

Du finder et godt spot, hvor du kan sidde i fred i 10 minutter.

Sætter dig i meditations stilling, eller på en stol med rank ryg, så løber energien bedre, siger de gamle Tibetanere og meditations mestre fra nærmest alle forskellige meditations retninger.

Træk vejret dejligt dybt og afslappet en 3-4 gange, med lukkede øjne.

Så begynder du på hver indånding at sige: “Jeg er” ..
og på hver udånding skiftevis de 7 ord du kan se herunder  ↓ ↓ ↓

Du bruger 10-15 vejrtrækninger med hvert ord.

Som du kan se så repræsenterer ordene også et chakra, med hvert sin placering på kroppen, som du også fokuserer på samtidigt som du siger eller tænker “Jeg er … etc.

Her er så alle de 7 tilstande og Chakraer skrevet til dig, tænker  det giver et godt overblik:

1) Jeg er ….. Tryghed    
Rodchakraet. Mellemkødet forneden.

2) Jeg er ….. Livskraft    
Hara chakraet. Lige under navlen

3) Jeg er ….. Fred  
Solar plexus. Dit mellemgulvet.

4) Jeg er ….. Kærlighed
Hjerte chakraet. Udfor hjertet i din brystkasse.

5) Jeg er ….. sandhed
Hals chakra. Udfor adamsæblet på halsen.

6) Jeg er ….. Fri  
Pande chakraet. Lige mellem øjnbrynene.

7) Jeg er ….. Lys  
Krone chakraet. Toppen af dit hoved.

 

Her er et par billeder, til dig der er visuel, der gør det meget let, at vide hvor chakraene sidder…

 

Mini Chakra Meditation – Lidt baggrunds information

Meditationen har sin oprindelse fra Maria Magdalene kulturen, genopdaget af Lars Muhl.

Han introducerer den blandt andet i en af hans bøger, men jeg stødte første gang på den til en workshop omkring energiarbejde og Maria Magdalene.
Ikke med Lars Muhl som workshop holder, men psykolog Anita Hansen.

 

Rigtig god fornøjelse

Kærlig hilsen Gitte Gade - Clairvoyant, terapeut og Health Mentor

Gitte Gade